Friday 26 March 2010

Hvor blev foråret af?

De sidste par dage har det været så godt vejr her, at man næsten skulle tro at foråret var langt bagude og det var skiftet direkte fra vinter til sommer. Temperaturen har stået på omkring de 20 og Folk har gået rundt i korte ærmer og bare fødder.
Jeg er selv blevet grebet af denne forårsgalskab, og har sat mig udenfor og strikket.
I dag var jeg i Humana og købe et dynebetræk til at sidde på. Og satte mig senere ned i parken, med mit strikketøj og hjemmebagte havrekager, for at lufte fødderne og få lidt sol på mine blege arme.
Meget syrealistisk at sidde i korte ærmer når der ikke er blade på træerne. De næste par dage skulle det dog blive lidt køligere igen. Desværre.

Wednesday 24 March 2010

Neue Jahreszeit, neue Frisur, was mehr?

Så blev jeg træt af de gamle lokker og den gamle farve. Nu skulle der ske noget nyt. Egentlig tænkte jeg at jeg skulle have haft lidt længere hår, men i stedet endte jeg med at få det klippet noget kortere end det har været i mange år.
Ja, det var tid til forandring endnu engang, hvad bliver mon det næste?

Monday 22 March 2010

Gæk Gæk Gæk

Mit navn det står med prikker......
Jeg glæder mig over foråret. Så meget endda, at jeg i dag besluttede mig for at lave gækkebreve. Ikke til folk I danmark. Nej det ville jo være for nemt når det kom et brev med Tyske frimærker Men til mine venner hernede.
Jeg er spændt på hvor mange påskeæg jeg skal af med og hvor mange jeg får.
Jeg har lavet 3 breve, endda til en af mine medbeboere. Nu må jeg se om jeg kan holde masken når hun modtager det.
I morgen må jeg på rov i en af Berlins parker, for at finde vintergækker.

Sunday 21 March 2010

Neue Klamotten!

Selvom det har regnet stort set hele dagen, besluttede jeg mig alligevel at gå en tur op til Mauerpark for at se om der skulle være noget interessant.
På vejen kom jeg forbi Arkonaplatz Flohmarkt og skulle da også lige deromkring og kigge når jeg nu alligevel var der.
Det var heldigt, for jeg fandt denne meget skønne forårsjakke som helt sikkert kommer til at hænge på mig de næste måneder.

Thursday 18 March 2010

Schon kommt Früling

I dag da min tandempartner Mellie ringede og spurgte om vi ikke skulle mødes ved isboden i nærheden, tænkte jeg at det kunne vi da godt, selvom det var lidt koldt.
Jeg havde siddet indenfor indtil da, og iførte mig kæmpe luffer og uldhalstørklæde. Da jeg kom ud kunne jeg pludselig forstå hvorfor vi skulle have is. For det var helt vildt varmt.
Derfor gik jeg også senere en tur i Treptower park for at nyde vejret, og her var masser af mennesker, der spillede badminton, bordtennis eller bare sad og nød vejret.
Vejudsigten siger 15 grader i weekenden, så nu håber jeg at foråret er kommet for ar blive.

Monday 8 March 2010

Dansk mad!

Her til aften lavede jeg mad sammen med mine to roommates. Den stod på traditionel dansk mad, eller i hvert fald den måde jeg har valgt at tolke det på.
Menuen var Hakkebøffer med bløde løg og spejlæl. Dertil rødkålssalat.
Jeg har aldrig spist bløde løg før og slet ikke lavet dem, så jeg måtte ty til internettet. Men hvis jeg selv skal sige det så blev de ret vellykket.Grunden til denne danske aften var at jeg stadig havde noget af min fasters hjemmelavet kirsebærsovs til over fra jul. Derfor havde jeg gået og tænkt på at lave ris ala mande, og det fik vi så til dessert. Det faldt i rigtig god jord, og jeg tror bestemt ikke det er sidste gang vi har fået det, her i huset, vi venter i hvert fald ikke helt til næste jul.

Thursday 4 March 2010

Besøg

Søndag aften kom min far og har været her indtil idag
Vi startede besøget med en tur på Mauerpark og senere på aftenen var vi til kaberet på ægte Tysk maner.
Mandag fejrede vi min fars fødselsdag. Først brunch, så Stasi fængslet, så hjemmebagt fødselsdagskage og ud og gå en tur, og så en omgang aftensmad.Tirsdag tog vi til Postdam, da der skulle ligge nogle gode bryggerier derude. Derudover ville vi begge gerne se byen, som jeg havde forestillet mig var meget smuk.
Jeg tog ikke helt fejl, dog havde det nok været endnu mere skønt hvis det havde været forår eller sommer.
Når man kommer fra Østberlin er det lidt af et kulturschok at komme derud. Alt er poleret og selv streetarten er organiseret. Sanssouci slotspark var smuk og mindede mig mest af alt om et eventyr a la Alice i Eventyrland. Jeg vil helt klart tage derud en gang til foråret, og denne gang skal min cykel medbringes.