I går formiddag fik jeg så en besked fra Eva om at han lige havde annonceret at han ville komme go spille på Volksbühne d. 19. maj.
Billetterne er allerede sikret, så nu kan jeg gå og se frem til Koncert og gensyn med Eva.

Søndag var den dag hvor jeg fik et nyt hjem. Jeg startede tideligt om morgenen med at hente bilen, og ved 10 tiden begyndte vi så at flytte. Elizabeth og Abe hjalp mig, og alt i alt tog det kun en time.
Nok den nemmeste flytning i Berlins historie.
Siden jeg havde bilen hele dagen, havde vi besluttet os for at køre uden for byen og se lidt af omverdenen.
Min tandempartner Mellie havde anbefalet et sted syd øst for Postdam, hvor det lå et forladt sanatorium, og med min store fasination for tomme huse var det ikke svært at vælge hvad vi skulle.
Det var den perfekte dag til en fieldtrip, solen skinnede og temperaturen lå lige over frysepunktet. Solen gjorde det hele endnu smukkere!
Området viste sig at være kæmpestort. Så vi nåede ikke engang 1/5 af det. Men det vi så var på en gang tragisk, uhyggeligt men også rigtig smukt.