Monday, 22 February 2010

Weekend med Eva!

Fredag kom Eva endelig på besøg! Og en spændende weekend ventede forude.
Da jeg var rimelig træt fredag aften, endte vi med kun lige at få en enkelt øl og mojito og så hjem i seng. Lørdag gik vi i shoppemode, og var rundt i bogstavelig talt hele byen. Jeg fandt en skøn stribet kjole i en genbrug til under 4 euro. Det smarte ved denne butik er, at man betaler efter hvad tøjet vejer, så jeg var heldig at finde noget der ikke vejede ret meget,
Lørdag aften tog vi ud og spiste på min yndlings vietnamesiske! Bagefter mødtes vi med Fransizca, Jason, Elisabeth og to andre tidligere bofæller på "Hoppes and Barley", så Eva kunne smage deres rigtig gode hjemmebrygget øl.
Bagefter tog Eva og jeg videre til en afskedsfest for en af mine veninder fra sprogskolen/strikkeklubben.
Selvom vi kom sent i seng, stod vi tidligt op søndag morgen for at tage på Mauerpark, for at se om vi kunne gøre nogle gode kup. Og det lykkedes. Købte en fantastisk grøn klapprad (no. 2) som jeg er sikker på bliver mit kæreste eje. Eva købte en bog og et lille keramikkrus.
Vi var også nødt til at være en smule kulturelle og tog derfor søndag på museum. Måske var valget af museum, som handlede om bandet
Ramones, knapt så kulturelt som mange af Berlins andre museer, men det var i hvert fald sjovt.
Eva tog hjem i eftermiddags, men inden da nåede vi lige at gå en tur igennem Tiergarten, mens vi nynnede Rufus Wainwright.Heldigvis har vejret hele weekenden været fantastisk. Og nu ser jeg frem mod foråret, da sne og is endelig er begyndt at smelte, og jeg nu har en cykel som jeg kan fræse hele byen tynd på!

2 comments: