Friday, 14 May 2010

Das ist lachhaft!!!!

Det kan godt være at Tyskland ikke længere har en konge, men det er i hvert kongeriget af bureaukrati
Det vidste man jo egentlig godt, men nu når man rigtig skal til at etablere sig finder man først rigtig ud af det.

For at få lov at leje en bolig er jeg nødt til at have følgende:
-Da jeg ikke kan fremvise lønsedler fra de sidste 3 måneder, er jeg nødt til at have en garanti fra mine forældre for lejen.
-Et papir der siger at jeg ved nuværende udlejer ikke har ubetalt leje.
-Udprint at min bankkontooversigt.
-Kopi af pas.
-Schufa auskunft, som er et papir der fortæller at jeg ikke skylder penge.

Sidstnævnte skulle jeg så have fat i i dag. Derfor cyklede jeg til Tempelhof til deres kontor.
udfylder papirer der fortæller hvem jeg er og hvor jeg bor. De skal også have bankoplysninger. Jeg tror det er fordi de skal tjekke ens kredit, så jeg ringer til Danmark for at få disse oplysninger, men da jeg kommer op til kassen viser det sig at det er for at de kan trække pengene på min konto (da selve det at få papiret koster 18,5 euro.)
De kan desværre ikke trække pengene fra en dansk konto!

Hvad skal jeg så gøre?

Den venlige mand kan godt se at jeg synes det hele er lidt håbløst. Og han foreslår derfor at vi kan skrive hans bankoplysninger, og så kan jeg betale ham de 18,5 euro i kontanter.
Så det bliver vi enige om at gøre.
Troede det var den eneste forhindring, men det viser sig at fordi jeg ikke har ændret min adresse efter jeg flyttede skal de først sende et brev til mig på min nye adresse, som jeg skal returnere for at bekræfte at jeg bor der, og så kan jeg få min Schufa auskunft.
Han kan ikke lade være med at trække på smilebåndet da vi snakker om at jeg, da jeg ikke før har boet i Tyskland, ikke har nogen gæld, og derfor i princippet ikke skulle behøve dette papir, men udlejeren vil have det. Jeg siger til ham at det er Wahnsinn og han griner.
Bagefter giver han mig sit nummer og siger at jeg kan ringe til ham hvis jeg har spørgsmål når dette brev kommer.

Jeg er glad for at jeg stødte ind i sådan en venlig medarbejder.

Bagefter havde jeg en lang cykeltur tilbage, men kørte igennem den gamle Tempelhof flughaben som nu er åbnet som park. En smule mærkeligt at cykle ned af landingsbanen. Jeg var lidt ærgerlig over ikke at have medbragt mit kamera

1 comment:

  1. Hvor er du heldig at støde ind i lige netop den mand der forstår dine frustrationer.
    Gad vide om det er lige så svært for en udlænding at begå sig her i Danmark, hvis de skal leje en lejlighed. Formentlig.
    Jeg håber alt ordner sig til det bedste.
    Mor

    ReplyDelete