Tuesday 16 February 2010

Eventyr

Søndag var den dag hvor jeg fik et nyt hjem. Jeg startede tideligt om morgenen med at hente bilen, og ved 10 tiden begyndte vi så at flytte. Elizabeth og Abe hjalp mig, og alt i alt tog det kun en time.

Nok den nemmeste flytning i Berlins historie.


Siden jeg havde bilen hele dagen, havde vi besluttet os for at køre uden for byen og se lidt af omverdenen.

Min tandempartner Mellie havde anbefalet et sted syd øst for Postdam, hvor det lå et forladt sanatorium, og med min store fasination for tomme huse var det ikke svært at vælge hvad vi skulle.

Det var den perfekte dag til en fieldtrip, solen skinnede og temperaturen lå lige over frysepunktet. Solen gjorde det hele endnu smukkere!

Området viste sig at være kæmpestort. Så vi nåede ikke engang 1/5 af det. Men det vi så var på en gang tragisk, uhyggeligt men også rigtig smukt.

1 comment:

  1. Hej Dorthe

    Inden jeg havde læst teksten, var jeg lige ved at tro, at det var din nye hjem ;-)

    Far

    ReplyDelete