Den sidste uge er vores bolig blevet invaderet af alle former for kreative mennesker, og i går aftes kulminerede det så i en stor kunstevent!
Som de første skulle vi "Das Keiner Ensamble" opføre Chris Marker "La Jetee". Jeg troede at jeg ligesom sidst bare skulle lede musikken, men så fik Jason den ide at jeg skulle være oplæser. Normalt bliver jeg ikke så let nervøs, men at skulle læse så meget tekst op, på et sprog som ikke er ens modersmål og så foran en masse fremmede mennesker, fik mig alligevel til at ryste lidt.
Heldigvis gik det meget godt, og feedbacken vi fik var positiv. Så resten af aftenen kunne vi bare nyde, høre god musik, danse og snakke med en masse spændende mennesker! Ovenpå i vores stue, var det biograf med en masse små korte kunstfilm. og nedenunder havde vi livemusik og dj!
En af Aftenens live performere var en Svenker ved navn Fredrik Blomquist og han spillede det mest fantastiske Guitar.
Det er jeg nødt til at dele med andre, så se derfor videoen. Kvaliteten er måske ikke super, men tjek det ud alligevel.
Bagefter snakkede jeg med ham, og fortalte ham at jeg virkelig godt kunne lide hans musik og var så heldig at jeg fik en CD af ham, som jeg nyder rigtig meget mens jeg skriver dette indlæg. Og vil helt sikker fortælle vidt og bredt om ham, til alle der gider at høre på det.
Derudover fik jeg snakket med an masse forskellige mennesker, både på tysk, dansk og engelsk og der kom vidst også en anelse italiensk indover.
No comments:
Post a Comment