Tuesday, 12 January 2010

Weekend med Ulla!

Så fik jeg endnu engang besøg hjemmefra.
Fredag aften kom Ulla! Godt nok næsten to timer senere end forventet! Jeg havde lavet Ris a'lamande og selvom klokken var næsten 1 om natten da vi kom tilbage fra lufthavnen, stoppede det os ikke fra at spise ris a'lamande og drøne hen på den nærmeste kneipe og få os et par øl!

Dagen efter gik det til trods for det dårlige vejr shoppemode i den. Og det var der jeg købte mine fine sandaler (se forrige indlæg)!
Om aftenen tog vi ud og spise Vietnamesisk og senere drak vi vin og tog i byen. Det endte med at blive en rigtig sjov aften og jeg fik testet mine tyskevner og de tyske drinks.
Søndag tog vi til trods for Tømmermænd og minimal søvn de to forrige dage op til Mauerpark for at se om vi kunne gøre et kup. Det dårlige vejr havde godt nok sat sit præg på Flohmarkt for der var ikke ret mange boder, men til gengæld var det den dag hvor et godt kup kunne lade sig gøre.

Ulla købte sig en fin parassol, og fik den til den fantastiske pris af 1 euro

Udenfor mauerpark stod det nogle få "uaftoriserede" sælgere. Hos en af den købte Elizabeth )min nye mitbewohnerin) sig en cykel for 21 euro. Efter salget skyndte sælgeren sig væk og vi snakkede om, om det bare var en cykel han havde taget fra et af cykelstativerne og solgt videre?
Jeg kunne heller ikke helt stå for denne fyr, På hans skilt stod der "Glühwein 2 euro" og foran havde han et lille blus med en gryde på. Det så ikke ud somom han synes det var særlig fedt at stå der!
Mandag efter skole tog vi til Neukölln for at gå i stadtbad (da det skulle være en helt vild fin svømmehal) kun for at finde ud af at præsic i denne uge var den lukket pga renovering. Heldigvis var vi også taget derned for at spise Kage, så det var ikke helt forgæves, da det var den bedste "købekage" jeg har fået i meget lang tid.
Senere på aftenen gik vi begge til frisøren! Vi havde fundet et sted i nærheden hvor man bare går ind og trækker en nummer og sætter sig og venter. Det gik rimlig hurtigt og var fantastisk billigt, og resultatet er jeg egentlig ret tilfreds med.

Min nye haircut!
I dag efter skole tog vi ned for at se det Jødiske mindesmærke og bagefter gik vi langs Karl Max alle hjem. Og her til eftermiddag tog Ulla så hjem igen.

Efter hun tog hjem fik jeg endelig taget mig sammen til at købe et Handy nummer, og da jeg kom hjem var det kommet et brev fra det Tyske skattevæsen.
Normalt er det jo ikke noget der gør en glad, men da det er mit første officielle brev så skabte det en vis jubel, og det passer perfekt da jeg i næste uge begynder at søge arbejde, og nu skal jeg ikke bekymre mig om at registrere mig.

1 comment:

  1. ih det var så god en tur. Helt rart, at læse hvad vi har lavet herinde selvom jeg jo selv var der. Så kommer turen tilbage til mig igen :-)

    ReplyDelete