Det der var anderledes end sidst var, at denne gang blev jeg spurgt om jeg ville være med til det. Jeg skulle "lede" bandet, holde styr på hvornår der skulle gøres hvad og hjælpe dem til at vide hvor vi var i filmen, så de kunne lave de rigtige lyde til osv.
Jeg nåede at se filmen tre gange inden, da der skulle tages tid på alt, og selvom mit stopur var lidt ude af takt med filmen gik det egentlig meget godt.
Jeg har desværre ingen billeder derfra, af gode grunde. Men det var helt sikkert en sjov og lærerig oplevelse. Og er ikke helt afvisende for at gøre det igen!
I går var også dagen hvor jeg officielt blev "Berlinerbürger". Mandag tog jeg på burgeramt efter skole for at registrere mig, og efter jeg havde siddet i kø i næsten en time, kom jeg ind til en dame som kunne fortælle mig, at jeg skulle have en lejekontrakt med for at kunne registrere mig. Jeg blev helt modløs ved tanken om endnu en times venten den næste dag. Tror godt hun kunne se mit opgivende blik, så heldigvis sagde hun at jeg ikke behøvede at vente næste dag men kunne komme direkte op til hende, hvis jeg kom mellem 12:00 og 12:30. Så i går tog det heldigvis kun 10 minutter. Så nu bor jeg har helt officielt. Måske det så var på tide at få sat mit navn på postkassen?
No comments:
Post a Comment